Børn og voksne i alle aldre havde en herlig fastelavnsfest i Buerup.
Efter fastelavnsgudstjenesten i Buerup Kirke ved pirat-præst Mogens, som både fortalte om fasten, og de gode og onde kræfter, før han fyrede en ægte plastikkanonkugle af fra sit sørøverskib, gik alle ned i forsamlingshuset til fastelavnsboller, slik og tøndeslagning på de tre tønder i forskellige størrelser.
Der var alt lige fra en julemand, en pommes frites bakke fra MacDonalds til en politibetjent og en plettet ko. Omkring 80 glade børn og voksne havde en dejlig dag i Buerup Forsamlingshus.
Arrangementet blev til i et samarbejde mellem Buerup Kirke, Buerup Forsamlingshus og Børn i Buerup- Reerslev (BBR).
CVR nummer 29948674