Igen i år forvandlede Buerup Forsamlingshus sig til et stort julemarked, hvor man kunne finde gode Julegaver, adventsgaver, værtindegaver og mandelgaver. Forsamlingshuset var fyldt af unikt kunsthåndværk. Alt sammen fremstillet af de tilstedeværende stadeholdere og alt sammen af god kvalitet.
Antikke duge var blevet til de smukkeste kjoler, cykelslanger til designerøreringe, lækre garner som var indfarvet i de skønneste naturfarver, flotte billeder og puder i broderi, filt og akvarel, hjemmevævede viskestykker, smukke blomsterdekorationer, skælmske nisser og søde krammedyr. Original keramik med natur- og dyremotiver, hjemmelavede sæber, cremer, bivoksposer, delikatesser og meget, meget mere
I pop-up Caféen blev solgt gløgg, kaffe, te samt Bos hjemmebagte vafler med flødeskum og syltetøj derudover var der Betina´s lækr hjemmebagte rugbrød med nystegt flæskesteg og rødkål
CVR nummer 29948674